Vores UK partner KSS har vundet den første IVM kunde i UK. Byen Bridgend i Wales har indgået aftale om IVM for cirka 4000 brugere.
Identity Verification Manager giver organisationer mulighed for et nyt niveau af sikkerhed i forbindelse med bekræftelse af ansattes identitet. Det er særligt relevant, hvor der er tale om kritiske informationer om medarbejdere og finansinformationer; men også i forbindelse med udstedelse af kodeord for mange medarbejdere.
For Bridgend er det først og fremmest et ønske at kunne beskytte ansatte og medarbejdere i IT service desken, mod risikoen for at hackers ringer og udgiver sig for at være en medarbejder, for derved at få et nyt kodeord til medarbejderens IT-systemer.
Der offentliggøres ikke finansielle informationer om ordren, og den ændrer ikke selskabets årsforventning.