Nasdaq First North Growth Market meddelelse nr. 3/2025
København d. 1.april 2025
2024 FastPassCorp årsresultat
FastPassCorp A/S’ bestyrelse har godkendt årsregnskabet for 2024 samt gennemgået revisionsprotokollatet, og i overensstemmelse hermed offentliggøres regnskabsmeddelelsen indeholdende de væsentligste oplysninger fra årsrapporten for 2024. Årsrapporten ses i vedlagte PDF. Nedenfor angives et sammendrag af nøgletal for selskabet:
Selskabets revision har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.
Resume
Regnskabsåret 2024 levede ikke fuldt ud op til ledelsens forventninger. Dette skyldes primært en udskudt ordre, jf. "FN5/2024 Halvårsmeddelelse FastPassCorp 2024", samt periodiseringsmæssige forhold, jf. "FN6/2024 Ny forventning til årsresultat". På den positive side bidrog en betydelig tilgang af nye ordrer og en stærk salgspipeline til en stigning i ARR på 10 %, i tråd med selskabets målsætning.
Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde -1,2 MDKK mod -1,82 MDKK året før, mens resultatet efter skat beløb sig til -2,2 MDKK sammenlignet med -3,1 MDKK i det foregående år.