Ny direktør i FastPassCorp pr 1. april

FN1/2024 Ledelsesændring FastPassCorp

FastPassCorp får ny CEO (Direktør) per 1. april 2024 når Anders Meyer overtager ansvaret efter Finn Jensen.

Finn Jensen har ønsket at få reduceret arbejdstiden og ansvaret efter at have passeret de 70 år og efter 15 år i spidsen for FastPassCorp. Finn fortsætter med at deltage i direkte salgs- og marketing opgaver fremover, og er fortsat en af selskabets største aktionærer. Finn udtaler: ”Jeg takker aktionærer, bestyrelse og medarbejdere for den store opbakning gennem årene. Det har været en stor glæde at stå i spidsen for FastPass; men efter 50 år i IT-branchen er det på tide, at jeg tager mig tid til andet også!”

Anders Meyer træder et skridt op efter siden 2009 at have haft ansvaret som COO for Projekt og Support team i FastPassCorp. Anders udtaler: ”Jeg ser frem til udfordringen med at vokse FastPassCorp på lønsom vis i årene fremover. Med interessen for vores nyeste Identity Verification løsning er mulighederne større end nogensinde”.

Anders er uddannet civilingeniør fra DTU og har dedikeret sin karriere til IT-sektoren. Han medstifter af flere IT-virksomheder, som specialiserede sig i udvikling af IT-løsninger, hvor strategisk tænkning og sikkerhedsaspekter altid har været i centrum. Siden 2009 har Anders været en nøglefigur i FastPass, hvor han som COO har spillet en central rolle i udviklingen af både produkter, tjenester samt strategiske retning.

Bestyrelsesformand Kurt Bager: ”Jeg takker Finn for indsatsen og er tilfreds med, at det ikke er et farvel nu! Vi ser med tillid på fremtiden baseret på erfaringen med Anders’ præstationer og drive”

Finn Jensen
Scroll to Top